Øjeblikkets poesi Af Tom Jørgnsen Kunstavisen. januar 2002 Double Paramount. Susanne Ottesen. 2002 At få lov til at udstille hos galleri Susanne Ottesen er for en ung kunstner det samme som att få en stamplads hos Manchester United. mange har drømmen, kun et fåtal får den realiseret. Det er nu lykkedes for Jasper Sebastian Stürup (f. 1969), og ser man på hans udstilling i de eftertragtede likaler, forstår man hvorfor. Stürup kombinerer en følsom og præcis dtreg med een markant fornemmelse for diverse matrialers indbygget skønhed - alt sammen holdt sammen af et suverænt overblik. Forførelsen med udstillingen "Double Paramount" henvises til det store vue, både i konkret landskabmæssig forstand og hvad angår mere 'stetiske filosofiske betragtninger - et forsøg på at fastholde det åndeløse og det overjordiske, det sublime øjeblik, hvor man taber såvel pust som overblik og forføres ind i en anden sfære. kort sagt alt det, som billedkunsten formår via sine ordløse og sanselige kvaliteter. måden Stürup gør alt dette på, må også siges at være nyskabende. tushtegninger af geometriske stringente reolsystemer og andet stuemøbliment, spindelvæv, gevirer, isbjørnetæpper og smuke unge kvinder svømmer i et hav af spraymaling, sølvglimmer, karton og andet billigt matriale. Over og under papirets glatte hvide overflade er klippet og ridset mønstre af luende flammer, bølgende arabesker, fraktaler, dråber og cirkelrunde "Gernes-pletter", mens sivende malig opløser formernes klare konturer. En række organiske opbygget glasfiberskulpturer går også igen i tegningerne som sureelle og truende fremmedelementer. Skønhed i det uforudsigelige Orden og kaos, tilfældighed og struktur, opbygning og nedbrydning, skønstil og brutalisme danner flydende overgang på disse tegninger, som tager pusten fra beskueren, fordi de ånder af liv. Med andre ord: vi har men en kunstner at gøre, som både arbejder uhyre stringent og samtidig giver plads for skønhed i det uforudsigelige. en kunstner, som har erkendt, at han hellere vil arbejde på eksperimenternes og det procesuelles gyngende grund end med det færdigvare-koncept, som mange har stillet sig tilfreds med. For jasper sebastian stürup er det stadig og stædige arbejde med at forstå de enkelte matrialer vigtigere end at lave "en perfekt udstilling". Og det er der al mulig grund til at tage hatten af for.